74 / 399
66
han var nemlig 27 Aar, da jeg blev født, 34
Aar, da jeg kom tilbage fra min Bedstefader
og 42 Aar, da jeg sagde Hjemmet Farvel.
N aturen havde begavet ham med Kæmpe
kræfter baade legemlige og aandelige. Han
var en af de Faa, der kan Alt, hvad de vil,
men han kom egenlig aldrig til at gøre Noget,
ti saa snart han havde overbevist sig om, at
han kunde magte en Opgave, betragtede han
sig som færdig med den og prøvede sin Styrke
paa noget Andet.
Han var i sin allerførste Ungdom Skriver
paa et Am tskontor. Her drev han det til at
skrive den smukkeste Haandskrift, jeg har set,
og til en næsten utrolig Færdighed i alle kalli
grafiske Kunststykker. F ra Kontoret kom han
paa Jonstrup Sem inarium for at tage Skole-
lærer-Examen. Den tog han med Udmærkelse
i saa godt som alle Fag, men dermed var den
Sag færdig — nogen virkelig Skolemand blev
han aldrig.
Han burde have været Kunstner, sagde
hans Ungdomsvenner, og efter hans Begavelse
at dømme, havde de Ret. Han lærte sig selv
at tegne, radere og male saa vel i Olie som i
Pastel og Akvarel, og udførte i sine yngre