78 / 399
70
gøre Noget, som han ikke trode var Ret, eller
sige Noget, som han ikke mente, men derimod
tør jeg ikke sige ham fri for, at han gik af
Vejen for Opfyldelsen af besværlige Pligter,
hvor det blot nogenlunde lod sig gøre, enten
ved en Opsættelse, til det var for silde, eller
ved sløv Opgivelse motiveret med det haabløse:
„Hvad kan d e t ny tte“.
Dette ulykkelige Troldomsord hørte jeg i
min Barndom stadig anvendt til Drab af ethvert
modigt Forslag og til Bortmanelse af enhver
energisk Beslutning. Isæ r var der et P ar Aars-
tid, hvori jeg hørte det saa ofte, at det blev til
en Rædsel for mig. Det var i den mørke Periode
af min Barndom, hvorom jeg siden skal tale.
Fader havde træ t af Skoleslidet ladet sig
narre til at tage Afsked fra Undervisningen og
sætte sine faa Sparepenge i en Forretning, der
førend det første A ar var forløbet, havde op
slugt enhver Skilling, og nu gled han dybere
og dybere ned i Fattigdom og Modløshed. Det
lidt, han kunde tjene ved Afskrivning, forslog
ikke til den forøgede Familie, og skønt man
skulde synes, at der til enhver T id og overalt
maatte være Arbejde og Fortjeneste for en
Mand med hans Ævner, Kundskaber og F æ r