75 / 399
67
Dage mange Portræ tter af slaaende Lighed.
Hans Silhouetter var fortræffelige. H an mo
dellerede i Voks, skar Billeder i Træ , i Alla-
bast, i Hvadsomhelst, spillede Violin og Fløjte,
skrev komiske Fortæ llinger paa Vers i Wessels
Stil, sang hvilken som helst af de fire Stemmer
i en Kvartet fra Bladet og kunde endnu, da
han var over et halvt Hundrede Aar, gøre
Entrechats som en Solodanser, men for Alvor
gøre sig gældende som Maler, Kobberstikker,
Silhouettør, Billedhugger, Billedskærer, Musiker,
Sanger eller Danser — nej det gik han af
Vejen for. Han blev ved sin Skole, og heller
ikke i den gjorde han sine Æ vner gældende.
Ogsaa som Ægtem and og Fader prøvede
han sin Lykke med stor Fremgang: han fik
som ung Mand en meget smuk Pige til Hustru,
og i Løbet af 26 A ar ti velskabte Børn, men
ogsaa her gik han af Vejen. Huslivets Bryde
rier overlod han til sin Kone, og hvad Børnenes
Opdragelse angik, fulgte han R o u s s e a u s Grund
sætning: aldrig at brydes med Naturen, men
lade den udvikle sig frit efter Lyster og Anlæg.
Han var en ægte gammeldags Rationalist
og Filantrop, smilte ad Mirakeltroen og for-
argedes over Offerlæren, betragtede alt Djævel
sk