80 / 399
72
for sig selv. I alt Fald gik han med tiltagende
Sky af Vejen for Alt, hvad der berørte F o r
tiden eller Frem tiden.
Han levede endnu 40 Aar, afholdt og agtet
i sin Kreds, men kun F aa af de Mange, der
kun kendte ham som „en mærkværdig Mand
af en Landsbyskolelærer at væ re“, har haft
nogen Anelse om, hvad han tidligere h a v d e
været, end sige om, hvad han kunde væ re
b le v e t, hvis han havde v i lle t — eller rettere:
hvis han havde k u n n e t ville — eller rettere
endnu: hvis han havde haft Æ v n e n og V i lje n
til a t v ille .
Jeg har omtalt min Fader meget vidt
løftigere, end det fra først af har væ ret min
Hensigt, men da han baade negativt og positivt
har været den vigtigste Faktor i min Udvikling,
syntes jeg, at en Skitse af hans Ejendomme
lighed omtrent er nødvendig til Forklaring
over, hvad jeg blev og ikke blev, hvad jeg op
levede og ikke kom til at opleve.
Af hans Naturgaver maa vel den, som jeg
særlig fik i Arv efter ham : Æ vnen til metrisk
Digtning være den, der næ rmest kan interessere
m in e Læsere, og jeg betænker mig derfor ikke
paa endnu at tilføje næ rværende Skitse nogle