76 / 399
68
skab som Overtro og vilde nødig vide af noget
positivt Ondt at sige. „De saakaldte Forbrydere
er næsten allesammen Idioter i moralsk H en
seende“ — sagde han og støttede sin Over
bevisning til deres K raniers Form. Frenolog
var han nemlig ogsaa.
Hans Fornuftreligion førte ham dog aldrig
ud til Ateismens Yderlighed.
Vilde Nogen
gøre ham opmærksom paa, at Fornuften hverken
kunde bevise Guds Tilværelse eller Sjælens
Udødelighed, saa blev han oprørt og gik af
Vejen for enhver Disput.
Det var især Naturen og N aturviden
skaberne, der var Genstand for hans Interesse,
og næsten i alle Grene af disse vidste han
mere end Ikke-Fagmænd plejer at vide.
Derimod havde han den dybeste Ringeagt
for alt, hvad der hedder Historie. „Der er saa
lidt Sandhed i det, den fortæller os. Det er
altid de Sejrende, der har besørget Optegnel
serne. De har ladet sig selv paadigte alle op
tænkelige Fortjenester, og sørget for at man
paaløj de Overvundne alle mulige M isgerninger“
— sagde han, og skønt han i Almindelighed ud
trykte sig meget varsomt og betinget, aftvang
hans Retsfølelse og Sandhedskærlighed ham