79 / 399
71
digheder, der med den bedste Villie og største
Flid udførte ethvert Arbejde, som blev ham be
troet, skortede det ham stadig paa Beskæftigelse.
Æ vnen til at skaffe sig Indtægter laa helt
uden for hans Begavelse, og ethvert Forslag
til at søge fast E rhverv blev efter et P a r m is
lykkede Forsøg mødte med hans trøstesløse:
„Hvad kan d e t ny tte “. Først T rykket af den
største Nød drev ham til atter at søge A n
sættelse ved Skolevæsenet — og se: H an fik
det første Kald, han søgte.
Skønt han kun havde naat sit syvogtredivte
Aar, da han fik Kald paa Landet,og skønt
han endnu mange A ar bevarede sine herkuliske
Legemskræfter, var der kommet et Slags aandelig
T ræ thed over ham.
Han kastede sig ikke
mere saa ivrigt over sine Sm aasysler og opgav
dem hurtigere end forhen, derimod blev han
mere og mere tilbøjelig til at søge Hvile ved
at døse sin Fritid hen, uagtet hans Forretninger
langt fra var anstrengende. Hele hans Op
træden var ogsaa forandret.
Hans tidligere
frejdige Væsen var bleven afløst af en kejtet
Forlegenhed. Det var, som om hans Selvtillid
og Mod havde faaet et Knæk, og som han
—
0111
muligt — gerne vilde „gaa af Vejen „