Previous Page  84 / 399 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 399 Next Page
Page Background

76

Saa sagte Mads paa Vognen aged,

De Brune lunted kun saa smaat

Og pænt, som selv de fandt for godt,

Men denne Kjørsel vared blot,

Til Kjøteren Presang, som jaged

Langs Veien, en Flok Agerhøns opdaged,

Thi Hønsene opdaged d e n igjen,

Og skræm te af den lækkersultne Ven,

Med Sus og Støi

Tilveirs de fløi

Den første Vei den bedste,

Og den gik netop foran Madses Heste.

Mads havde paa den magelige Tuu r

I Stilhed taget sig en Luur,

Men den fik hurtig Ende;

Han vaagnede og vilde skjende,

Men dertil fik han ingen Tid,

Thi Bæsterne tog paa at rende,

Saa de løb rent fra deres Smule Viid,

Og lige saadan gik det selve Manden,

Han kjørte saa at sige fra Forstanden.

Det gik i strygende Gallop

Ad Bakke ned, ad Bakke op,

Og saasom Vognen hopped let,