89 / 399
81
Steder af H jærneskallen var ufejlbare Vidnes
byrd om, hvad der laa indenfor.
Han var blevet troende Frenolog. G al ls
og S p u r z h e im s Skrifter var bievne optagne
blandt hans Kanoniske Bøger. Alt hvad O tto
havde skrevet angaaende den nye Aabenbaring
og dens Bekræftelse ved K ranierne af de hals-
huggede Forbrydere fra Børnehus-Opstanden og
ved utallige psykologiske Iagttagelser, hentede
fra fremmede Landes Krim inalhistorier, havde
han gennemstuderet med en samvittighedsfuld
Discipels pligtskyldigste Grundighed* I Aarene
1827—29, da „Frenologisk T id ssk rift“ udkom,
og da den Gallske H jærnelæ re spillede en lig
nende Rolle som Hypnotismen senere er kommen
til at spille, var det hans Yndlingssyssel i sin
Fritid at modellere smaa K ranier efter de Ud-
maalinger, der blev meddelte i de frenologiske
Beskrivelser over berømte Mænds og berygtede
Forbryderes Hoveder, og jeg hu sker endnu
tydeligt, hvorledes saa vel troende som vantro
Venner og Bekendte fik deres „O rganer“ under
søgte, og hvorledes flere af hans Udtalelser
om forskellige Personer fik uventet Bekræftelse
og blev forfremmede til Orakelvarsler.
Selv paa sine gamle Dage, efter at Kritiken
6