92 / 399
Mærke til min Tilværelse.
„E r det D e r e s
Søn, d e n lille F y r ? “ — spurgte han, og fik
naturligvis straks de behørige Oplysninger om
mit Navn, min Alder osv.
Saa begyndte Synsforretningen.
Freno-
logen satte sig ned, trak mig tæ t hen til sig
med nogle spøgende Ord, idet han stak sine
Fingre ind i mit Pandehaar og derpaa lod dem
løbe rundt om paa alle Sider af Hovedet.
„Det var et morsomt lille Hoved!“ udbrød
han lidt efter og vekslede saa nogle Ord med
Fader, som jeg ikke forstod og formodenlig
heller ikke skulde forstaa. Derpaa sagde han
til mig, der vel sagtens ikke har kunnet skjule
de blandede Følelser, hvormed jeg hørte den
tvetydige Dom: „Naa, naa, Du Smaa! Hovedet
er slet ikke saa galt! Panden er god nok, men
Du har en s lem Fjende over Dine Øren. Tag
Dig i Agt for d e n ! “
Skønt der er gaaet mere end et halvt Aar-
hundrede, siden disse Ord blev udtalte, kan
jeg endnu høre den stæ rke Betoning, han
lagde paa Ordet „slem “. Det var aabenbart,
at det maatte være noget meget Farligt, hvorfor
han advarede mig, og jeg var ikke saa uvidende