96 / 399
88
slemme F jende“ tænkte jeg mig dog kun som
det S idste, der kunde gøres, men var der
ikke noget mindre voldsomt Middel, der først
burde forsøges?
For at faa Rede derpaa, havde jeg ikke
Andet at gøre, end fortælle min Fader Alt,
hvad jeg trode at have opdaget om Fjendens
daglig voksende Magt. Det var ikke let at
tage en saadan Beslutning, men da den var
taget, udførte jeg den uden at prutte med mig
selv. Jeg aflagde en fuldstændig Bekendelse
om alle de skrækkelige Opdagelser, jeg trode
at have gjort, og jeg er aldeles vis paa, at jeg
ikke gjorde noget Forsøg paa at forringe de
Gyseligheder, jeg havde drømt mig i S tand til
at udføre.
Fader hørte ganske roligt paa min F rem
stilling og tog Sagen alvorligt. H an forklarede
mig, efter sin Opfattelse: at alle Anlæg op
rindelig var gode, og at selv den saakaldte
„Ødelæggelsesdrift“ var en nødvendig N a tu r
begavelse, da man uden den vilde være nogle
ynkelige blødsødne Stakler, der hverken kunde
forsvare sig selv eller beskytte Andre mod
Vold og Uret, og at den først blev farlig, naar