Mørke Aar.
Da m in Fader havde taget Afsked fra
Skolen, gav et P ar af hans Bekendte ham det
urimeligste Raad, man kunde give et saa
upraktisk og udriftigt Menneske, nemlig, at
etablere en Restavration.
Det var paa den Tid en Levevej, hvorved
Folk, der egnede sig for Forretningen, havde
samlet sig Formue — min Moder, der var
meget dygtig i sit Køkken, gik gerne ind paa
Planen, og min Fader, der rimeligvis har ind
bildt sig, at et saadant Foretagende kunde
skøtte sig selv, saaledes, at han fik Tid til helt
at hengive sig til sine kunstneriske og viden
skabelige Puslerier, fandt den fortræffelig —
altsaa: den blev sat i Værk. Der blev ind
købt det fornødne Udstyr, lejet et ubekvemt
Lokale (i Universitetskvarteret), anskaffet et