97
mange Aargange af gamle Morgen- og Aften
poster.
Det næste Aar, da Skibbrudet var sket og
S trandingsgodset var solgt, blev ikke mindre
haabløst og fortvivlet, men paa mig hvilede det
ikke saa trykkende tungt, ti nu havde jeg min
Frihed, og den pinlige Illusion: at jeg paa
Grund af min unaturligt fremskudte Stilling
var delagtig i Ansvaret for den fælles Ruin,
var derved forsvundet. I Halvdelen af dette
Aar kom jeg tillige til at gaa i Skole. Det
var min første regelmæssige Undervisning, og
det er betegnende for den Sorgløshed, hvormed
jeg blev opdraget, at Skolegangen ophørte, saa
snart vi flyttede til en anden Kant af Byen.
7