109 / 399
1 0 1
siden har jeg aldrig truffet de to Smaakamme-
rater.
Da jeg efter en halv Snes Aar kom til
bage til Hovedstaden, var de begge borte. E rn st
var efter Faderens Død rejst til Tyskland, og
Anton havde „m aattet“ rejse til Amerika.
Først en Menneskealder efter vor Adskil
lelse fik jeg ved to forskellige Tilfældigheder
Noget at vide om de Udvandrede, og da viste
det sig, hvor underligt Barndoms-Ønskerne var
bievne opfyldte for os alle Tre.
E rn st havde paa sin Maade studeret A lky
miens Hemmeligheder: han havde lært at
brygge bayersk 01, arvet et Bryggeri efter en
ugift Morbroder ovre i Tyskland og i dette
Laboratorium lavet sig et P ar Tønder Guld —
saa han „kunde købe, hvad han fik Lyst til“.
Den smukke Anton havde erobret en rig
kreolsk Enke, der gjorde ham til Ejer af et
P ar Plantager i Sydstaterne, hvor han nu re
gerede som en lille Konge og „kunde banke
alle Slaverne, uden at nogen turde slaa igen“.
Og jeg — jeg var blevet Redaktør af
Danmarks mest udbredte Blad, hvori jeg hver
Dag „kunde sige Alt, hvad jeg vilde“ — end-
ogsaa i halvnittende Tusinde Exemplarer!