114 / 399
106
selve Rejsen bragte Elendigheden til det Yderste
— yderligere end til den haardest behandlede
Straffanges Kaar!
For Billighedens Skyld tog vi Søvejen til
Karebeksrninde med en daarlig lille Jagt, der
m indst af alt egnede sig til Passagerer-Befordring.
Aarstiden var jo meget heldig — de sidste Dage
af August — Vinden var gunstig, og Skipperen
gav os Haab om, at vi allerede næste Aften
kunde være ved vort Bestemmelsessted. Vi
gik altsaa trøstig ombord en smuk T irsdag
Morgen: en eneste N at maatte vi vel nok
kunne tage Lejligheden, som den faldt, selv
om den ikke var synderlig bekvem.
Mine
Forældre og det yngste Barn fik Logis i K a
hytten, mens vi tre ældre — en Ti-, en Otte-
og en Femaars-Pog — skulde ligge forude i
Kabyssen. Vi var næsten stolte derover og
mente, det kunde vi saa godt. Vi skulde
rigtig more os paa Rejsen! — ogsaa over dens
Besværligheder!
Saa snart vi var komne ud paa Reden,
begyndte imidlertid Fortrædelighederne. Skip
peren blev prajet af en Mand i en Baad, fulgte
med ham i Land og lod Skibet vente, til han
kom tilbage henad Aften til med en hel