117 / 399
109
vor medbragte Madkurv tøm t, og da vi ansaa
det for umuligt at døje den Skibskost, som
Drengen rodede sammen, havde vi om trent lige
god Udsigt til at sulte ihjel, dø af Søsyge,
drukne eller røges til Spegekød!
Saaledes gik der fem Dage og Næ tter. Et
Par Gange var vi naaet ned til Stevns, men
maatte gaa tilbage til Kastrup. Endelig fik vi
Magsveir, Medvind og Solskin; Søndag Morgen
løb vi ind i Karebæksm inde H avn, og Dagen
derefter kørte vi til den ventende Skole- og
Lærer-Bolig, der laa midt mellem Distriktets
to Byer: Karebækstorp — og salva venia! —
Gumperup.
Det var denne Dag — en solklar Dag først
i September — der kom til at staa saa straa-
lende for min E rindring, at den aldrig kunde
fordunkles af nogen anden Dag, der manglede
en Baggrund af to Aars Elendighed og fem
Døgns mørk A rrest med Kvælning, Røgning,
Sult og Søsyge.
Blot det: at være kommet paa Landet var
en jubelvækkende Bevidsthed for mig, der ikke
siden min Bedstefader levede, havde været uden
for Københavns Raveliner. Og her var jeg
kommet paa Landet til G av n s: Skoven laa lige