119 / 399
1 1 1
lyserøde, purpurrøde, gule, chamois og hvide
Blomster af Størrelse som Tvebakker. Det var
Stokroser — Pragtblomster, hvis Tilværelse jeg
aldrig havde anet! — Ja, i H jørnet af Haven
stod der endogsaa Solsikker med Blomster
lige saa store som hele mit Ansigt,
Selv
Stengærdet om Haven stod i fuldt F lo r: Der
hang lange, blomstrende Ranker af Bukketorn
ud fra den tæ tte Hæk, og udenfor i Vænget
var der langs Markskellet et helt Buskads af
T ræer og Buske, som jeg ikke engang kendte
af Navn. Der var Hvidtjørn med karmoisin
røde Bær, Røn med store lakfarvede Klaser,
Hyld med vældige Buske af sorte Bær, K ap ri
folier med Klynger af duftende Blomster, og
et Benvedstræ fuldt af de vidunderlig skønne
rosenrøde Frugter, der, efter at være revnede
i alle fire H jørner, lod de guldgule Kæ rner
titte frem. Og saa var der lange mørke, røde
Brombærranker, tæ t besatte med de dejligste
modne blaasorte Bær.
Det var altsammen noget aldeles nyt —
noget, som jeg aldrig havde drømt om. Og
alle disse Herligheder skulde nu tilhøre os —
os, der næppe nok havde ejet en Urtepotte i
Vinduet. Vi Smaadrenge, der ikke havde haft