120 / 399
1 1 2
Lov til at „gaa udenfor de afstukne Gange“
paa Volden, end sige plukke en Viol i K irse
bærgangen, skulde nu have en Tum leplads paa
10 Tønder Land og fri Raadighed over alle
de vellugtende Spireaer, de stolte Kongelys, de
store blaa Klokkeblomster, de smukke L inariaer
og alle de andre vilde Markblomster, der stod
i Flor.
Jeg vidste næppe, om jeg drømte
eller jeg turde tro, jeg var vaagen, men d e t
følte jeg, at denne dejlige Septemberdag aldrig
vilde kunne glemmes, om ogsaa jeg blev nok
saa gammel.
Netop fyrretyve Aar derefter viste den
samme Septemberdag mig ganske anderledes
storartede Herligheder end den stakkels fattige
Landsbyskole og dens Omgivelser.
Da standsede vor Vogn paa Højderne ved
C ro c e hvor de lykkelige Rejsende nyder den
verdensberømte Udsigt over „Lombardiets H av e“,
den underskønne Comosø, de rigtbevoksede og
bebyggede Højder og de fjærne Alper. Det
var det dejligste jeg havde set, og det var Op
fyldelsen af en mangeaarig Længsel. Jeg var
beruset af den aldrig anede Skønhed, over
vældet af Vidunderlandets Trylleri, men dette
Syn staar kun for mig som et blændende