118 / 399
1 1 0
tæt ved, og der var næppe et Kvarters Vej til
Havet med Klinten „Lodne Hoved“. Rundt
om laa der rigtige Bønderhuse, hvori der bode
rigtige bondeklædte Bønderfolk, der talte rigtig
Bondesjællandsk — det var en hel anden
Verden, end den københavnske S tenbro, med
de snævre Gaarde, de mudrede Rendestene og
de fæle Gadedrenge!
Og nu den nye Bolig: et Stuehus og to
Udhuse — det var jo et helt Landsted — og
det var vort eget! — Jeg kunde næsten ikke
tro paa en saadan Velstand.
Og der var Have og Mark — en stor,
stor Mark til Huset. Jeg stormede straks ud
i Haven. Den havde ligget brak under den
halvaarige Vakance, der var fremkaldt af Kal
dets Magerhed, saa der var ingen U rter i
Bedene, men Ukrudt var der, og det blomstrede
nok saa kønt. Og F rugttræ er var der ogsaa:
Blommer, næsten saa store som et Æg, baade
gule og blaa hang paa Grenene i Fæ rd med
at modnes — ikke i snesevis, men i skæppevis!
Men, hvad der imponerede mig aller mest, var
to Rækker mandshøje Kæmpeplanter, der stod
paa begge Sider af Hovedgangen, med Stængler
som Medestænger, omvundne med de dejligste