95 / 399
87
genkendte jo tydelig hos mig selv alle disse
første Y ttringer af den forfærdelige Drift, der
til sidst forvandlede sig til en overvældende
Myrdelyst, og forudsaa med Rædsel, hvorledes
den en Gang vilde gøre mig til en umenneskelig
F orbry der.
Det skulde undre mig, hvis nogen Sinde en
Syvaarsdreng har været nærmere ved at læse sig
en Fortvivlelse til, end jeg var det. Alle mine
Tanker og alle mine Drømme drejede sig kun
om Mord og Drab, Fængsler og Rettersteder,
og ligesom man ved Fljælp af en ophidset
Fantasi kan opdage alle optænkelige Sygdoms
tegn hos sig selv, saaledes overbeviste jeg mig
uden Vanskelighed om, at den skæbnesvangre
Spire ikke blot var til Stede «men i frodig
Vækst: jeg syntes ganske tydeligt at kunne
spore en vaagnende Blodtørst, der blev stærkere
og stærkere for hver Dag, og jeg nærede ikke
Skygge af Tvivl om, at den med Tiden vilde
kunne drive mig til det aller Værste.
Ja,
skønt det lyder som Overdrivelse, er det ganske
vist, at jeg endogsaa grublede over det Spørgs-
maal: om det vilde være Synd at befri Verden
fra et saadant vordende Uhyre.
En saa fortvivlet Udvej til Flugt for „den