90 / 399
havde indrangeret hans Yndlingsvidenskab ved
Siden af Astrologi, Chiromanti og lignende
Vildfarelser, tabte han aldrig Troen paa R igtig
heden af dens Grundtræk.
Var der Tale om den utilladelige Svaghed,
som H r. Den og den ved en given Lejlighed
havde udvist, trods alle modtagne Advarsler,
saa trak Fader paa Skuldren og forsikkrede,
at det nyttede ikke at gaa i Rette med h am :
„I d e t Hoved, h a n har faaet, er der ik k e
Plads til nogen stæ rk Vilje!“ —
Beklagede man sig over, at den unge X
var faldet igennem ved Examen Artium , saa
hviskede han til dem, der vilde vide hans
Mening: „Det er Synd at lade et Menneske
studere, n aa r hans Pande ikke er bedre hygget!“
— og naar den strænge Moral udtalte sin F o r
dømmelse over Søstrene N. N., der alle tre
var komne galt afsted, rystede han kun paa
Hovedet og sukkede: „Hum , hum! — De
stakkels Piger med de brede N ak ker!“
Paa den Tid, da min Faders Interesse for
Frenologien havde naaet sit Højdepunkt, gik
han en Dag op til Dr. Otto og tog mig med.
— Det maa have været i 1829, ti jeg husker
aldeles sikkert, at det i vort Hus saa meget