94 / 399
86
kranier viste den sig jo med den mest haand-
gribelige Tydelighed!
Det var for denne „slemme F jende“, V is
manden havde advaret mig, og hertil har han
rimeligvis haft god Grund, thi jeg skal paa
den Tid have været en meget ustyrlig lille
Person, naar mit unge Blod kom i Kog.
Jeg havde med stor Interesse læst nogle
af Forbryderhistorierne i Tidsskriftet, og efter
at jeg havde faaet Advarslen, fortsatte jeg selv
følgelig mine frenologiske Studier med for
doblet Iver. A t O tto s Skrifter egenlig ikke
var bestemt for s a a unge Læsere, kom aldeles
ikke i Betragtning. Fader var altfor frisindet
til at udøve nogen som helst Censur over
Valget af de “Bøger, jeg læste, og for mig var
det blevet en Velfærdssag at lære den „slemme
F jende“ rigtig grundigt at kende.
Det var et fælt Bekendtskab, jeg der gjorde.
I den ene Morderbiografi efter den anden læste
jeg Beretninger om, hvorledes den Vildhed, der
til sidst drev Delinkventerne til deres blodige
Forbrydelser, allerede i Barndommen havde
yttret sig som ustyrlig H idsighed, Arrighed,
Hævnlyst, Trods osv. — og jo mere jeg læste,
jo mere blev min Fantasi opskræmmet. Jeg