164 / 652
SMAASTYKKER.
(Medd. af
H . W e i t e m e y e r ) .
Forbudet mod Slavehandelen ved Forordningen af
16. Marts 1792 var naturligvis længe forberedt ved de
menneskekærlige Ideer, der mere og mere kom til Orde
i 1780’erne. Efterfølgende Sag1) ha r vel nok bragt en
Sten til Bygningen.
Den 26. Febr. 1785 indsendtes følgende allerunder
danigste Ansøgning til Kongen.
Negerslaven
William Billie
ansøger om at blive fri for sit
Slaveri hos Inspektør
Christiansen,
som ej alene behandler
ham og Moderen ubillig haardt med Hug og Sult, men vil
endog sende ham til Vestindien for der at sælge ham som en
anden Handelsvare, skønt han er døbt og konfirmeret paa Øen
Als i Sønderborg Amt 1784.
Allerunderdanigst nedkaster et ulyksaligt Menneske sig
for Ds. Majestæts Fødder. Et Menneske, hvis eneste Forbry
delse er hans Fødsel, og hvis eneste Bøn er, at han maa nyde
Menneskets naturlige Frihedsret, og at han, som ved Daaben
er delagtiggjort i Christi Fortjeneste, maa ved Ds. Majestæts
allerhøjeste Naade blive sat i Stand til under Lovens Beskyt
telse at kunne tage Del i den lyksalige Frihed, som tillader
enhver dansk Undersaat at være et nyttigt Lem af Samfundet.
Allernaadigste Konge!
Min tunge Skæbne har fra min Fødsel af sat mig langt
neden for et Menneskes Værdighed, da jeg for 18 Aar siden
blev født af Slave-Forældre, som tilhørte Plantør
Stewart
paa
St. Croix, som gav min Moder tillige med mig til hans Datter,
hvilken siden i mit 10de Aar ægtede min nuværende Herre In
spektør
Christiansen
, hvorved vi blev hans Slaver. Ved vores
2. En Magistratsudtalelse om Negerslaveriet.
0 Akterne findes i Rigsarkivet og Raadstuearkivet (Mag.s Kopi
bog 1785 og Kollegiebreve 1785 A Nr. 209).