168 / 652
162
Tøjhuset i København.
Dels ogsaa for den Del af Hæren, som det var Kongens
Pligt at udrede. Samtidig havde Københavns Borgere
deres eget Tøjhus, idet de var pligtige selv at drage
Omsorg for Forsvaret af deres befæstede By. Dette
Tøjhus laa mellem Amagertorv og Læderstræde, ikke
langt Øst for Hyskenstræde. Det vedblev at bestaa til
1536, da Christian III ved Stadens Overgivelse fik over
ladt af Borgerne Byens Fæstningsværker tillige med det
til dem bestemte Skyts.
Dels som Følge heraf, dels som Følge af den Trang
til en større Forsyning med Skyts, som Udviklingen af
den kongelige Flaade efterhaanden, alt fra Kong Hans"
Tid, havde nødvendiggjort, synes der at være opstaaet
et Behov for mere Rum til Kongens Krigsmateriel, end
der havdes til Raadighed i det foran omtalte Tøjhus,
der i øvrigt ogsaa undertiden findes kaldt den gamle
Smedie.
Christian III tog sig da for i 1550 at bygge et nyt
kongeligt Tøjhus, der i Modsætning til det ældre fik sin
Plads paa Slotsholmen, Syd for Slottet, vistnok omtrent
paa det Sted, hvor det nuværende Rigsarkiv staar.
Dette maa dog endnu ikke have vist sig tilstrækkeligt;
thi allerede i 1557 er der Tale om et nyt Tøjhus, som
Kongen vilde lade bygge til Foraaret. Sandsynligvis er
det dog ikke blevet opført efter Bestemmelsen.
Christian III ’s Tøjhus har været meget forskelligt
fra Christian IV’s med Hensyn til dets Beholdninger.
Disse har nemlig væsentligst kun indeholdt svært Skyls
og hvad der hørte til dette, derimod omtrent slet ikke
Haandvaaben og Rustninger. Den naturlige Aarsag her
til var, at medens Kongen maatte besidde en ikke ringe
Mængde af svært Skyts til Forsvar af Københavns Slot
og By, til Flaaden og til Krigsbrug i al Almindelighed,
saa behøvede han derimod ikke at have nogen betyde
lig Beholdning af Rustninger og Haandvaaben, idet