HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Smaastykker.

159

Afrejse fra Vestindien gjorde min Herre mig de skønneste

Løfter, at naar jeg tjente ham tro, vilde han ved vores An

komst til Kiøbenhavn give mig 60 Rd. i Penge og andet mere,

hvortil jeg endnu ikke har hørt det mindste.

Efter vores Hidkomst blev min Frue dødelig sy g ; hun

elskede min Moder højt og had derfor sin Mand, at han vilde

give hende sin Frihed, naar hun 2 å 3 Aar havde oppasset

hendes efterladte Barn, og dette lovede Inspektør

Christiansen

den døende Kone i Nærværelse af Fru

Heiliger

og Fru

Søe-

hecher,

som endnu kan bevidne Sandheden deraf. Men han

har siden ligesaa lidt opfyldt dette som sine andre Løfter;

tværtimod, skønt min Moder og jeg stedse har tjent ham med

den yderste Troskab, har han dog ofte uskyldelig liaardelig

stralfet os med de smerteligste Hug og Slaug for de mest ube

tydeligste Forseelser og nægter os derhos saa megen Mad,

som vi kan mætte os paa, saa vor Kærlighed til ham natur

ligvis ganske er forsvunden; men det grueligste er, at han paa

nogen Tid ofte har truet at sende mig til Vestindien langt ind

i Landet, hvor jeg skulde faa det haardeste Arbejde, og naar

jeg ikke vilde dette, skulde jeg der sælges som en anden al

mindelig Slave, hvilken Tanke kommer min hele Sjæl til at

gyse, da jeg desværre altfor vel kender de Grusomheder, man

der ustraffet udøver mod de arme Slaver, og da jeg er døht

og i 1784 konfirmeret i Sønderborg paa Als, saa tror jeg ikke,

at min Herre kan have Magt dertil, hvorfor jeg herved aller

underdanigst bønfalder Ds. Majestæts allernaadigste Naade til

at erholde Frihed for det Slaveri, hvorunder Inspektør

Chri

stiansen

hidtil har holdt mig og endvidere tænkt at føre mig

udi, og at jeg allernaadigst maatte hlive frikendt for videre

Trældom og tillades paa anden ærlig Maade som frit Menneske

at søge et Brød.

Efter at have modtaget Ansøgningen til Erklæring

sendte Magistraten den først til Eksekutorerne i Boet

efter Christiansen, der imidlertid var død, og fra dem

modtog den følgende Betænkning af 23. Marts:

Afgangne Inspektør

Henrick Christiansens

Bo er endnu

under Forsegling, og vi er derfor uvidende, hvad Bestemmelser

af ham maatte være gjorte i Henseende hans Negerdreng

Wil

liam Billie.

Ved at tilbagesende den af bemeldte Dreng allerunder

danigst til Hs. Maj. indgivne Ansøgning, kan vi dog' ej andet

end ytre vores Medynk derover, at Fødslen bestemte ham til

Slave, og tillige vort oprigtige Ønske, at Befrielse derfra maatte

kunne gøre ham til et mere nyttigt Lem i det menneskelige

Selskab, end hans nuværende Forfatning det tillader.

Men Ds. Excellences og øvrige høje Herrers Viished og

Indsigt maa vi alene overlade at bestemme, paa hvad Maade

til Hs. kgl. Maj. den allernaadigst anbefalende Erklæring kunde

saaledes afgives, at uden Fornærmelse for Inspektør

Christian