169 / 652
Tøjhuset i København.
163
baade de nationale Tropper og de hvervede efter Da
tidens Brug selv holdt sig med Vaaben. Der behøve
des ikke meget mere, end hvad der fordredes til Ud
rustning for Kongen selv og nogle af hans nærmeste
Omgivelser. Stedet, hvor disse Genstande opbevaredes,
kaldtes Rustkammeret eller Harniskkammeret, og der
synes fra først af kun at have været ét saadant, hvis
Plads var paa selve det kongelige Slot. Det vilde ej
heller have været hensigtssvarende,
0111
det havde været
inddraget i Tøjhuset; thi den væsentligste Del af hvad
Rustkammeret Ira først af indeholdt, var Harnisker,
Ridetøjer og andre Hesteudrustningssager, ofte af kost
bar Art, der fordrede en omhyggelig Behandling af sær
lig i den Retning kyndige Folk. Heraf fulgte da ogsaa
den Adskillelse, der fandt Sted mellem de Foresatte for
dem, der stod i Spidsen for Tøjhuset og for Rustkam
meret. I Spidsen for det første stod Arkelimesteren,
hvis Foresatte en Tid var Lensmanden paa Københavns
Slot og derpaa andre, der nærmest maa betragtes som
Kronens Embedsmænd, saaledes Rigshofmesteren.
I
Spidsen for Rustkammeret stod Rustmesteren, hvis Fore
satte var Staldmesteren.
Rustkammerets Anbringelse paa Slottet maa dog
efterhaanden have vist sig utilstrækkelig, hvad der maa-
ske har staaet i Forbindelse med de store Ombygninger
af Københavns Slot, som Christian III lod foretage
1551 og paafølgende Aar. Der skete da en Udflytning
af en Del Sager til den saakaldte Rustkammergaard paa
Amagertorv, der nævnes 1558, og som rimeligvis er ble
ven valgt, fordi Amagertorv var det Sted i København,
der mest benyttedes til Ridderspil. Det, som flyttedes
herhen, var nærmest Sager, der behøvedes til saadanne,
og den store Mængde, som i det daglige Liv benyttedes
af Kongen og hans Omgivelser, forblev paa Slottet, i
Forbindelse med de kongelige Stalde, saa at der opstod
1 1
*