Tøjhuset i København.
165
for sig selv, og det angives i Begyndelsen af Christian
IV’s Tid at have været beliggende over Ridestalden eller
den saakaldte »rejsige« Stald. Rustkammeret paa Ama
gertorv maa da ogsaa have ophørt at være til, medens
derimod Rustkammeret paa Gamle Fisketorv muligt
endnu har bestaaet 1597. Maaske har der omtrent ved
denne Tid været et Rustkammer paa Bremerholm, og i
1598, da der anskaffedes langt over 1000 Harnisker og
flere end 12000 Geværer, maatte man, om end vel kun
midlertidigt, anbringe Harniskerne i en stor Sal paa
selve Slottet.
Det kan være, at Frederik II har villet afhjælpe de
saaledes tilstedeværende Mangler ved at opføre et nyt
Tøjhus. Der findes nemlig under 5. Juni 1586 den
mærkelige Befaling til den daværende Rentemester Kri
stoffer Valkendorf, at han skulde afkorte Morten Ven-
stermand 400 Dir. af, hvad denne var skyldig for sit
Len, for en Have, Kongen havde indtaget paa det Sted
udenfor Københavns Østerport, hvor det nye Tøjhus
blev opsat, idet Haven tilhørte Morten Venstermand.
Man skulde ifølge dette antage, at der virkelig var
blevet bygget et nyt Tøjhus, mærkelig nok udenfor
Byen; men der er det besynderlige ved dette Tøjhus,
at det ellers intet Steds synes omtalt, og i Rentemester-
regnskaberne, hvor ellers Udgifterne til Kongens Bygge
foretagender plejer at være opførte, vil man forgæves
søge efter Udgifterne til sammes Bygning.
Til Trods for den Udtalelse, at Tøjhuset var opsat,
maa man derfor nærmest antage, at der kun har været
Tale om et Projekt, medmindre der er Tale om et Hus
til Jagttøj.
I alle Tilfælde blev der gjort Ende paa de indvik
lede Forhold, der maatte volde meget Besvær i den
daglige Tjeneste, da Christian IV byggede det nye Tøj
hus, det, som endnu benyttes. Da det var færdigt,