170 / 652
164
Tøjhuset i København.
en Forskel mellem, hvad vi kan kalde Staldrustkam
meret og Rustkammeret paa Amagertorv, en Forskel,
der blandt andet betegnes ved, at der fra den Tid
stedse samtidig findes to Rustmestre, af hvilke den ene
stundom findes kaldt Rustmester i Stalden.
Omtrent ved Frederik II ’s Tronbestigelse indtraf
dog i de Krige, han førte, en større Nødvendighed end
tidligere for egen Anskaffelse af Vaaben og Udrustnings
genstande til at bøde paa Mangler i saa Henseende i
Hærens og Søværnets Udrustning. Idet Betydningen af
Haandskydevaabnene da endnu ikke var fuldt trængt
igennem, blev det i Begyndelsen især Harnisker, som
man mente det ønskeligt at anskaffe. Disse fordrede
megen Plads, og det blev nødvendigt at skaffe den,
hvor den kunde faas. Der oprettedes derfor efterhaan-
den flere Rustkamre, saaledes omtrent 1560 et i Set.
Klare Kloster, der laa omtrent paa Hjørnet af den nu
værende Møntergade og Gammelmønt, 1572 et paa det
saakaldte Gamle Fisketorv, den vestlige Del af det nu
værende Amagertorv, næst østen op til Hyskenstræde.
Efterhaanden blev det dog især Haandskydevaaben, der
anskaffedes, og da Rustkammeret i Set. Klare havde op
hørt at være til vistnok senest 1575, da der oprettedes
en tysk Skole i Klostret, og Kirken kort efter blev tagen
i Brug til tysk Gudstjeneste, maatte der nu ogsaa indret
tes et Rustkammer i eller ved Tøjhuset. Dette skete
omtrent 1584, og for dets Vedkommende synes atter
den tidligere opretholdte Forskel mellem Beholdningerne
at være bleven ophævet, idet hvad der indleveredes til
dette Rustkammer betragtedes som Tøjhussager. Nogen
Sammenblanding havde i øvrigt dog ogsaa tidligere fun
det Sted, idet nogle Geværer, især dog Spyd og Helle
barder, stundom ses at have været henførte til Tøj
husets, andre derimod til Rustkamrenes Beholdninger.
Staldrustkammeret vedblev derimod at bestaa som noget