461 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
455
østen næst til
Erik Basses
Gaard. Mod Nord strakte
Grunden sig 47x/2 Al. langs Løvstræde, og mod Syd stødte
den med en Længde af 471/2 Al. op til »Hellig Aands Ho
spitallens Hafuemur«, der dannede Grænse for alle Grun
dene paa nuværende Løvstrædes Sydside. Lb.-Nr. 22 er
altsaa Graabrødreklosters sydøstlige Hjørnegrund. I 1581
havde Knud Alsing endnu Grunden (Jordskyld 18 Mk.
57. Sk.).
Henimod 1600 solgte Knud Alsings Søn
Knud Knud
sen Alsing
den østlige Del af Grunden til sin Stedfader
Anders Lauritzen Skrædder,
og denne udparcellerede snart
sin Ejendom i 3 Dele, de senere Matr.-Nr. 145, 146 og
147. Den østligste, Matr.-Nr. 147 x), blev ved Købebrev
af 30. Maj 1600, Bytingsskøde af 9. Marts 1601 og Leje
brev fra Vartou Hospital af 16. Marts 1601 overdraget
til
Niels Hansen (Væver).
I Købebrevet siges Grunden at
grænse mod Syd til velbyrdig
Jacob Seefelds
Have, medens
Vartous Skøde efter gammel Talebrug benævner Grænsen
»Helliggiesthuss mur«. F ra 1646 til 1657 ejede Kongens
Skrædder og Teltmager
Niels Erlandsen
denne Grund, og
derefter boede
Jacob Sørensen,
som drev samme Haand-
værk, her til Aarhundredets Udgang.
Den næste Grund, Matr.-Nr. 146, blev solgt til
Conrad
Feber Sporemager,
hvis Genbrev af 27. Marts 1605 til
Hospitalet er bevaret i A fskrift2), medens
Anders Lau
ritzen
beholdt den sidste Grund, Matr.-Nr. 145. Fra 1645,
til Huset brænder omtr. 1687, bebos Nr. 145 af Badstue-
mænd.
Hver af disse tre Grunde udredede en Jordskyld paa
3 Mk. 573 Sk., som blev fradraget Hovedparcellen, Knud
Alsings Grund. Hovedparcellen var i 1607 overgaaet til
Rasmus Mauritzen
med en Jordskyld paa 8 Mk. 5x/3 Sk.;
den er fra 1645 til 1676 beboet af Plattenslagere, senere
!) Raadstuearkivets Skøder Nr. 95.
2) Resen, Hospitalet p. 614—15.