462 / 652
456
Graabrødreldoster og Helligaandshus.
af Smede. Noget efter 1668 deles den i Matr.-Nr. 143 og
144, som hver udreder den halve Jordskyld; et Stykke
henlægges desuden som Lejevaaning til Nabogrunden.
Lb.-Nr. 23
ejes allerede i 1547 af
Erik Basse
med en
Jordskyld paa 3 Mk. 12 Sk. i gi. Mønt, hvilket svarer til
5 »slette« Mk. i 1581 og senere. I 1600 ejes Gaarden af
Mester
Anders Bendtsen,
hvis Enke endnu ha r den i 1607.
Senere er Gaarden i Fru
Else Tliotts
Eje og sælges af
hende d. 4. Januar 1628 til
Gabriel Kruse
til Engeltoft,
som atter d. 16. Marts 1647 overdrager den til
Jørgen
Matthiesen.1)
I det mindste fra hans Tid at regne har
Gaarden faaet tillagt den før omtalte Lejevaaning; den
var tillagt som »jordfri«, men faar, da den udskilles som
selvstændig Ejendom, Matr.-Nr. 142, paalagt 2 Mk. af
Jordskylden, medens Hovedgrunden, Matr.-Nr. 141, kun
beholder 3 Mk. af sin oprindelige Skyld. Fra 29. April
1664 ejer
Liborius Mannes
Sadelmager Grunden; han laa
i Proces med Kansler
Theodor Lente,
Ejeren af den nu
værende Postgaard, om Vinduesretten imod hans Grund,
men tabte sin Sag.2) Senere er denne Gaard ligesom Matr.-
Nr. 145 en Badstuegaard.
Lb.-Nr. 2A
er, saa langt den kan følges tilbage i Tiden,
en »jordfri« Ejendom. Mulig er den dog identisk med
den Graabrødres Grund, som
Lauritz Oluffsen
ejede i
1581, og hvis Jordskyld, 60 Mk., blev afløst inden 1600.
Den grænsede mod Syd og mod Vest til Helligaandshus.
Knud Urne
lil Aasmarke ejede denne Gaard ved sin Død
i 1622. Kort forinden mageskiftede han den vestlige Del
af Grunden 3) med et Stykke af Tugthusets, det tidligere
Helligaandshus’ Grund. Knud Urnes frasolgte Grund (Lb.-
Nr. 24 a) maalte mod Nord 113/8 Al. til Løvstræde, mod
5 Dok. i Skøder vedr. Postgaarden i Kbh. (Rigsarkivet).
s) Dok. vedr. Postg. i Kbh. (Rigsarkivet).
8) K. D. II p. 665.