463 / 652
Graabrødrekloster »g Helligaandshus.
457
Syd 137o Al. langs Gavlen af det Stenhus, der stod i Tugt
huset, og var 402/3 Al. lang fra Stenhuset til Løvstræde.
}
Dette Stenhus er Helligaandshus’ gamle Hestemølle, der
senere blev Præstegaard for Helligaandskirken; dets Be
liggenhed og Udstrækning er velkendt fra Geddes Kvar
terkort, og dets nordlige Gavl staar i Flugt med den i
Knud Alsings Skøde omtalte Havemur. Beliggenheden af
Knud Urnes Grund kan nøje fastslaas, dels ved Hjælp af
Stenhusets Gavl, dels ved, at man fra et Skøde paa Tugt
husets Grund kender Maalet 75 Al. fra Tugthuskirkens
nordvestlige Hjørne til Urnes Grunds nordøstlige Hjørne,
der jo efter Afstaaelsen blev Hjørne i Tugthusets Grund.
Det nordvestlige Hjørne af Urnes Grund bliver derimod
et Hjørne i Graabrødreklosters Grund og dens Vest- og
Sydside en Del af Klostrets Grænse. I Magelæg fik Knud
Urne et Stykke Jord (Lb.-Nr. 24 b) sønden for sin egen
Grund og øst for det foromtalte murede Hus; mod Øst
grænsede denne Grund til
Johan Posts
Ejendom, den nu
værende Postgaard, og mod Syd til de fattiges Børnehus,
som laa paa Helliggeiststrædes (Walkendorfsgade) Nord
side. Grunden maalte mod Nord 381‘/24 AL, mod Vest
langs Stenhuset 1841/48 Al., mod Syd 39‘/24 Al. og mod
Øst 177/8 Al. Knud Urnes Genbrev1) bærer hans Søn
Christopher Urnes
Underskrift og Paategning om, at det
er underskrevet efter Faderens Død. Knud Urnes Gaard
er da den samme som den, Christopher Urne ejede i Løv-
stræde i 1628 2), og som Broderen
Frederik Urne
havde
i 1645.
I 1650 ejede
Jørgen Brahe
denne Gaard; Dr. Oluf
Nielsen antager med Urette, at han solgte den til Hellig
aandskirken til Præstegaard. Efter Jørgen Brahe havde
Vinhandler
Albrecht Dgsseldorf,
som var blandt de første
»32 Mænd«, Gaarden til sin Død: han blev begravet i
*) Topogr. Saml. Perg. (Rigsarkivet).
2) K. D. III p. 75.