465 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
459
og vesten næst op til Helliggæsthus Lade, strax sønden
og næst op til Prisonet og norden næst op til Helligaands
Hospital (Jordskyld 10 gi. Mk.).1)
I Jordebogen af 1581 opføres Bogtrykkeren
Lauritz
Benedict
som E jer (Jordskyld 14 Mk. 102/3 Sk.), i 1600
er Jordskylden forøget til 15 Mk. 5V3 Sk., men i 1607,
hvor Lauritz Benedict fremdeles er Ejer, er Jordskylden
nedsat til 13 Mk. 57s Sk., hvilket Beløb, der er det samme
som den oprindelige Skyld, 10 gi. Mk., senere er bibe
holdt.
Siden ejer
Jens Jensen
denne Grund, og han sælger
den d. 4. Maj 1619 til kgl. Majestæts Møntmester
Johan
P o s t
2). Grunden beskrives som liggende ud til Graa-
brødre, sønden for Gaden og sønden næst op til Prisonet,
østen for den Gaard, som Herr
Peder Svendsen
(Kapellan
til Helligaandskirken) nu ibor, og vesten næst op til
Hel-
ligaands Hospitals Ladehus.
Dr. Oluf Nielsen opgiver, at Grunden i 1623 sælges
til
Kongen3),
der lægger den til Tugthuset, ligesom P ri
sonet vistnok samtidig blev inddraget under dette. Resen
siger i det mindste, at det var
Bgens Fængsel
endnu i 1623,
hvilket det havde været siden Klostrets Nedlæggelse. Men
desuden havde Dele af Prisonet været udlejede til Be
boelse. I Jordebogen af 1581 omtales 4 Lejere, som til
sammen havde 6 Kamre. I 1620 boede
Marine Jorde
moder
i den nordre P a r t 4) med Gavlhuset mod Løvstræde.
Christian IV lod Prisonet indrette til
Tugthusets
Kirke,
men desuden var der, enten i Etagen over Kirken
eller i Hans Vingaards Hus, Skrædderkammer og Skole
for Børnene i det med Tugthuset forbundne Børnehus.
x) Afskr. i Langebeks Dipi. (Rigsarkivet).
2) Topogr. Saml. Perg. Kbh. Fattigvæsen (Rigsarkivet).
3) O. Nielsen, Kbh. H. og B. IV p. 420.
4) I Resens Haandskrift staar »Part«, ikke Port, saaledes som i
Gengivelsen i K. D. I p. 601.