466 / 652
460
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
Tugthuset udredede i en Aarrække Jordskylden af
Lb.-Nr. 26, men derefter gik Forpligtelsen i Glemme,
indtil den atter indskærpedes Rentekamret i 1649.1)
Efter Tugthusets Salg i 1650 til Apotheker
Samuel
Meyer
blev Lb.-Nr. 25—26 tillige med smaa tilstødende
Arealer mod Øst og Syd. solgt som en samlet Grund, Matr.-
Nr. 133, der i lang Tid ejedes af Mester
Anders Guntzow,
Præsident i Hofretten. Den samlede Ejendom bevarede
Lauritz Benedicts Jordskyld, 13 Mk.
5
V
3
Sk.
Efter M. Anders Guntzows Død købte Guldsmed og
Medaillør
Anders Nordman
Gaarden. Han fik ved Magi
stratens Resolution af 14. April 1714 2) Tilladelse til at
indsætte et Vindue med skraa Brædder for i Sydgavlen
mod Helligaandskirkens Organists Gaard imod at betale
24 Sk. til Kirken hver St. Hansdag. Under Ildebranden
i 1728 brændte baade Nordmans Gaard og Organistens,
men Afgiften overlevede Branden og betales formodentlig
den Dag i Dag. Det er efterhaanden bleven et dyrt Vindue.
Lb.-Nr.
27 ejedes, som før nævnt, i 1555 af
Kirstine
Krogmager,
som allerede havde Grunden i 1547. Hendes
Jordskyld var 10 Mk. I 1581 er Gaarden bleven til
Ka
pellanbolig
for Helligaandskirken, og den bebos af Ka
pellanen Herr
Jens
(Jordskyld 16 Mk.). Endnu i 1645 bor
den daværende Kapellan i Gaarden, men d. 23. Marts
1650 nævnes Kapellanens Hus, som
Organisten
nu udi
bor.3)
Gaarden, det senere Matr.-Nr. 132, var Organistbolig
i 1689, men i 1695 bebos den af
Niels Laursen Kock.
Lb.-Nr. 28
var i 1581 delt i to Grunde, som tilhørte
Anne Monsis
(Jordskyld 14 Mk. 10“/3 Sk.) og
Dirick Han
sen
(Jordskyld 16 Mk.); i 1600 og 1607 er de sammenlagte
til én Grund (Jordskyld 32 Mk.), som ejes af
Corfitz
J) K. D. V p. 325—26.
2) Helliggeistes Kirkes Protocol 1688 (Raadstuearkivet).
s) K. D. III p. 325 ffg.