654 / 795
642
Arnold Hending
og glimt af sceniske koryfæer, ja saagar en affotografe
ring af tarantellen af „Napoli“ og bidder af „Den lille
havfrue“, men altsaa film uden handling.
Alligevel bliver det nødvendigt at udnævne Elfelt til
Danmarks første filmproducent. Men han blev meget
snart overskygget af Ole Olsen, der evnede at sætte flo
den af danske film i drift og med rette for eftertiden
vil kunne staa som stumfilmens dominerende personlig
hed. Den senere saa mægtige generaldirektør havde før
sit filmiske rendez-vous haft en nok saa bevæget fortid.
Det maa vel anses for nogenlunde kendt, at denne Olsens
start i livet var den mest beskedne. Han var søn af en
fattig husmand -— og hans barndom havde været en
kæde af barske dage, som vogterdreng paa egnen om
Vallekilde. Vi ved fra hans erindringer, at drengen for
stod at digte dagene lysere, end de var. Ved ogsaa, at
han havde faaet fantasiens naadegave — og at han til
lige tidligt lærte at bruge sine hænder. Ole Olsen vidste
allerede fra sine første ungdomsaar, at han
maatte
ud
af fattigdommen. Han kom det. Ikke ved held alene,
men ved energi og opfindsomhed. Forinden havde han
været ungtjener, kullemper og markedsgøgler, ja, var
endda i reklamen blevet betegnet som „Danmarks Bar-
num“. Han bliver omkring aarhundredskiftet ejer af
Malmo Tivoli og lancerer her, uden held, de levende
billeder, men tabte ikke troen paa filmen. I 1905 aabner
han sin beskedne bio i Vimmelskaftet. Han føler sig
imidlertid meget snart skuffet over repertoiret og be
slutter saa, at han selv vil producere film. Han faar fat
paa et par kukkasser og debuterer med sig selv ved
haandsvinget af nogle meter af Christian IX i Slotskir
ken, hvor majestæten laa paa
castrum doloris
■— og
drejer selv — senere — hele ligtogets rute. Han fort
sætter med at optage aktuelle billeder og smaa hand
lingsfilm, før han, 6. november 1906, stifter Nordisk