659 / 795
Det københavnske Hollywood
647
marken — hvadenten filmene udspilledes i russiske,
engelske, tyske eller spanske omgivelser.
Fotografen Axel Graatkjær, der drejede det meste af
fire aars produktion i filmens barndom — og det er
foreløbig den, vi taler om — fortæller bl. a., at Sønder
marken var „arenaen“ for
talrige
stumfilm. Her optog
man „Fra rokokotiden“ og „Ridderen af Randers Rro“,
og her lavede man lystelige farcer, og her duellerede man
i fornemme film og henrettede i rystende tragedier.
Det spørgsmaal trænger sig paa: Hvad om de indsigts
fulde kunstnere og instruktører med deres erfaring og
kultur havde stillet sig paa filmens parti fra første færd?
Lod de ikke teatrets lille gøglende bror passe sig selv?
Rent økonomisk var det i det mindste revnende ligegyl
digt, om filmen og kunsten giftede sig — dengang •—
thi allerede i 1907 og 08 sælger Nordisk for 1 million
kroner filmmeter til landene udenfor Danmarks grænse.
Ole Olsen siger: Jeg sælger daglig op til 6000 meter,
men kunne omsætte det dobbelte, hvis min fabrik var
større. Den bedste kunde er de nordamerikanske frista
ter. Hver maaned sender jeg for 45.000 kroner derover.
Paa amerikabaadene forbavses man, naar vi kommer
med vore kasser, der er assureret for 30.000 kroner.
Vi havde altsaa sukces. Ole Olsen mente, at det vår,
fordi vi havde mere forstand paa at vælge motiver.
Alligevel er det med blandede følelser, man lejligheds
vis genser disse fjerne film. Man synes jo nok, at de
agerende gebærder sig alt for voldsomt og vrider ansigter
og gør pantomimebevægelser ud over al ønskelig maade.
Men der er ingen paaviselig grund til at negligere pione
rernes aktivitet. De skubbede dog filmens vogn det før
ste og vanskelige stykke vej frem. Og frem for andre
maa der være en cadeau til Viggo Larsen, der senere, i
Berlin, hentede sig nimbus om sit virke.
Saa tidligt som i 1909 kommer „vejromslaget“. Dette