656 / 795
644
Arnold Hending
prisbillighedens skyld — agere med i eget ligfølge og til
sidst vise sig som præsten, der talte ved sin egen begra
velse !
Med let maskering ordnedes sligt i det vaarkaade og
sparsommelige Hollywood.
Og der var tempo i de første filmeres tilværelse. I 1907
naar man op paa 57 handlingsfilm, og nu er det ogsaa
klassikerne, der maa holde for. Man drejer „Jeppe paa
bjerget“, „Dansen paa Koldinghus“, „Der var engang —
„Trilby“, „Hjortens flugt“ og hele tre film over H. C.
Andersens eventyr. I tilknytning til disse sidste tre ud
taler Viggo Larsen: Det bedste ved min stilling var, at
jeg i min fire-dobbelte egenskab af forfatter, dramaturg,
instruktør og skuespiller var fuldkommen suveræn.
Direktivet, hvorefter jeg arbejdede, var: Det skal gaa
hurtigt, det maa ikke koste noget, og filmen maa ikke
være over 165 m. Man tænke sig hele „Fyrtøjet“s hand
ling trængt sammen paa 165 m: altsaa ca. 8 minutters
foreføringstid. Man kan ikke engang læse det fra bladet
paa den tid.
Man filmede altsaa baade Holberg, Drachmann og Chr.
Winther og en lille suite af eventyrdigteren, men sæso
nens clou var alligevel et saakaldt „barbermanuskript“
— „Løvejagten“ —, der, hvad kopiantal angik, slog alle
rekorder og mere end det: aabnede det amerikanske
marked for dansk produktion.
Af alle optagelser fra dansk films egentlige barndom
blev historien om dramaet paa øen Elleore i Roskilde
Fjord den mest omtalte — ogsaa paa de store karavane
veje.
Og slet ikke fordi den paa noget punkt ragede op over
den øvrige produktion — og slet ikke over en film som
„Bjørnejagten“ fra aaret derpaa (der indbragte Nordisk
guldmedaille og ærespris paa en international udstilling
i Hamburg), men mest fordi den hentede sig en enorm