658 / 795
646
Arnold Hending
dig var Rosenborgs røde mure baggrundsdekorationen.
Da „komedien“ var til ende, forsvandt de agerende atter
i droskerne, som rullede ilsomt bort, medens publikum
stod og saa forbavset ud.
Det er rigtigt, som det er sagt, at Storm Petersen
ung og uberømt var mosens enfant terrible, at han for
uden at spille komedie tegnede og digtede for 5 kroner
pr. travl arbejdsdag, men tid efter anden kom ogsaa
andre unge sceniske navne til. Purunge Oda *\lstrup var
med i det tidlige eventyr i Valby og spillede baade Sven-
galis offer i „Trilby“ og den saa attraktive Kameliadame,
og yderligere kom fra byens og provinsens scener Clara
Nebelong, Axel Boesen og Carl Alstrup.
Men verdensberømmelsen kom nu ikke til at genere
det energiske førstekuld af filmere; thi paa datidens
lærreder stod der intet om, hvem der spillede i optagel
serne og naturligvis slet ikke, hvem der havde skrevet
eller iscenesat produktionen. Derimod prangede navnet
„Great Northern Film Co.“ paa den hvide dug. Saa vil
energiske „rygter“ vide, at man i en film som „Gustav
Vasa“ saa en højst uhistorisk cykle op ad en mur — og
en sifonflaske stillet op foran Holbergs Jeppe. — Det er
nok muligt, slige fejltagelser har fundet sted •— men
hverken paa celluloidmeterne eller de faste plader kan
man skue slige anakronismer. Derimod husker den op
mærksomme, at slotssalen fra „Der var engang —“ og
saa var anvendt i „Kameliadamen“. Men hvad gjorde dog
det? Det generede heller ingen, at man i „Slavindens
flugt“, der foregik i Berlin, nikkede genkendende til
Københavns egen banegaard.
Ulige mere bemærkelsesværdigt var det i en cirkus-
film at se cirkusgæsterne malet paa et kænipelærred i
billedets baggrund. For prisbillighedens skyld!
Det var ogsaa det
usle mammons
skyld, at man lod de
fleste film indspille paa de valhyske veje og i Sønder