664 / 795
652
Arnold Hending
Valby til bedrift i samme lyssky omgivelser. „Den hvide
slavehandel“ produceres i 1910 og gaar ud i verden i en
vrimmel af kopier, men først efter en meget kølig „pro
log“. Ole Olsen skriver i sine erindringer om dens van
skelige premiere for 40 teaterejere i Berlin. Der var ingen
af de to snese biofolk, der turde binde an med dette fil
miske monstrum (paa 603 meter). Selv om man var
fængslet af selve historien, fandt man den
for
lang. Men
Olsen havde sin egen maade at ordne den slags sager
paa. Da han overfor en biografej er dekreterede, at
hvis
ikke vedkommende satte filmen op, ønskede Nordisk
ikke mere at betragte ham som kunde — hjalp det. Saa
stor var selskabets magt i de dage. Filmen kom op, og,
kort fortalt, gjorde den ovenud furore.
Et maaske barmhjertigt mørke har lukket sig over de
fleste af de stumme meter. Johannes Meyer i „Revolu
tionsbryllup“, Frederik Jensen som grosserer i „Køben
havn ved nat“, Carl Alstrup som russisk officer i „I det
røde lys“ og Otto Lagoni som selskabsherre i „Gade
originalen“ ... Alle er endt som skosværte — men tre
film fra 1910 maa alligevel i projektørlyset, nu saa
mange aar efter: „Hamlet“, „Dorian Gray“ og „Afgrun
den“. Shakespeare, Wilde og Urban Gad. Det er dog en
trio, der er værd at standse op ved. Ole Olsen havde ikke
flair
for de saakaldte kostumefilm -— og fik det aldrig -—
han ønskede helst film fra de fornemme cirkler, og da
han efter lange overvejelser gav sit minde til optagelsen
af „Hamlet“, var det paa den betingelse, at filmen kun
maatte være paa
300 meter!
Redaktør Oluf Jensen, Hel
singør, havde tilrettelagt det vældige stof og leveret et
manuskript paa
16 maskinskrevne sider.
Det blev Emilie
Sannom, der fik lejlighed til at spille Ophelia op til den
første udenlandske gæst paa valbyarealet, tyskeren AI-
win Neuss, som prins af Danmark.
f