666 / 795
654
Arnold Hending
sukces, skønt gode teaternavne stod i billedernes cen
trum. Filmen blev optaget paa et atelier paa en fjerdesal
i Jorcks Passage under uhyre primitive forhold . . . Kvin
dernes senere saa forkælede hjerterknægt, den unge gude-
skønne „græker“ Psilander, traadte her sine første skridt
paa filmens jord, og fotografen M. A. Madsen, der var
den første, som „satte lys“ paa ham, siger mange aar
senere: Jeg anede fra første færd, at denne unge dagmar-
teaterskuespiller uden synderlig glorie en dag ville di
stancere de øvrige elegante herrer, for han ejede roens
naadegave og var fra første øjeblik „dus“ med kameraet.
Der findes ikke saa meget som eet billede fra denne
„historiske“ film, der indbragte den senere krøsus 300
kroner, og i bladene, oktober 1910, staar der ikke eet
eneste ord om Psilander. Han var endnu ikke blevet stof.
Politiken skrev bl. a.: — i hovedrollerne medvirker Adam
Poulsen, Malberg og Clara Wieth. Udførelsen er saaledes
paa de bedste hænder ... Et andet blad taler om filmens
stærkt dramatiske scener, ja, endog om kraftige og ner
vepirrende. -—-Nok om det: Her stod altsaa filmens unge
konge frem og ikke mere periferisk beskæftiget, end at
man fra anden side inklinerede for denne
star
in spe.
Der kom til at staa anderledes gny om Urban Gads
førstefødte „Afgrunden“, der en maaned før var rullet
i det sagnagtige „Kosmorama“. Det blev Asta Nielsen,
den paa scenen oversete, der fik hovedrollen. Der er
skrevet saa kilometerlange spalter om denne film, at det
egentlig maa være nok at fastslaa, at med denne sin
første opgave aabnede den unge kunstnerinde med de
udtryksfulde øjne berømmelsens dør paa klem. Resten
af hendes eventyr fik næring i den berlinske filmverden,
naar man da ser bort fra kortvarige engagementer i Aar
hus („Den sorte drøm“, sammen med Psilander) og
„Balletdanserinden“ i 1911 i Valby, hvor hun igen lyste
i samspil med „Grækeren“. Under den første verdenskrig