HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Det københavnske Hollywood

659

filmverden med sin spionsaga „Det hemmelighedsfulde

X“, der gik hen og blev en bastant sukces, med sig selv,

Karen Gaspersen og den lille Otto Reinwald i hovedrol

lerne. Det var uhørt, at man i 1914 lavede film paa 2000

meter, og det var en bedrift, af en forholdsvis ny mand

i branchen, baade at virke som forfatter, instruktør og

førsteskuespiller — og virke med største held. Filmen

havde kostes 30.000 kroner at indspille, men alene i

Amerika indtjente den 600.000 dollars. Kun en brøkdel

af disse guldmasser fandt dog vej til skaberens lommer.

Efter ur-premieren i „Metropolteatret“ hed det: Vi min

des ikke herhjemme at have set en film saa rig paa

spænding og tilrettelagt for levende billeder med saa

overlegent et kyndigt blik for, hvad kinokunsten kræver.

To aar senere gaar man til premiere paa „Hævnens

nat“, atter med Benjamin Christensen som instruktør,

digter og hovedskuespiller og overbevistes om, at

endelig

havde dansk film fundet sin mesterfortæller.

Han siger selv: Filmens traditioner dengang var alt

for meget knyttet sammen med teatrets. Den billedmæs-

sige betydning af dyrs og elementers dramatiske med

virken i en films handling var endnu noget, man kunne

overraske verden med. Derfor vakte det sensation, at jeg

i „X“et havde befolket en gammel skummel kælder med

levende rotter, og at jeg lod den tilfældighed, at vinden

i det dramatiske øjeblik blæste en dør aaben, gribe ind

i handlingen.

Saaledes talte Zarathustra, i dette tilfælde Ole Olsen:

Filmens sejrsgang beror paa det ene, at i det stumme

drama kan enhver tilskuer selv digte de replikker, der er

bedst egnede til at naa vedkommendes eget hjerte.

Til at tolke dette øjnenes fællessprog havde feltherren

i Valby først og fremmest Vald. Psilander og Olaf Fønss

paa sværdsiden — og Betty Nansen, Clara Pontoppidan

og Ebba Thomsen paa spindesiden — og de fremmede: