Det københavnske Hollywood
659
filmverden med sin spionsaga „Det hemmelighedsfulde
X“, der gik hen og blev en bastant sukces, med sig selv,
Karen Gaspersen og den lille Otto Reinwald i hovedrol
lerne. Det var uhørt, at man i 1914 lavede film paa 2000
meter, og det var en bedrift, af en forholdsvis ny mand
i branchen, baade at virke som forfatter, instruktør og
førsteskuespiller — og virke med største held. Filmen
havde kostes 30.000 kroner at indspille, men alene i
Amerika indtjente den 600.000 dollars. Kun en brøkdel
af disse guldmasser fandt dog vej til skaberens lommer.
Efter ur-premieren i „Metropolteatret“ hed det: Vi min
des ikke herhjemme at have set en film saa rig paa
spænding og tilrettelagt for levende billeder med saa
overlegent et kyndigt blik for, hvad kinokunsten kræver.
To aar senere gaar man til premiere paa „Hævnens
nat“, atter med Benjamin Christensen som instruktør,
digter og hovedskuespiller og overbevistes om, at
endelig
havde dansk film fundet sin mesterfortæller.
Han siger selv: Filmens traditioner dengang var alt
for meget knyttet sammen med teatrets. Den billedmæs-
sige betydning af dyrs og elementers dramatiske med
virken i en films handling var endnu noget, man kunne
overraske verden med. Derfor vakte det sensation, at jeg
i „X“et havde befolket en gammel skummel kælder med
levende rotter, og at jeg lod den tilfældighed, at vinden
i det dramatiske øjeblik blæste en dør aaben, gribe ind
i handlingen.
Saaledes talte Zarathustra, i dette tilfælde Ole Olsen:
Filmens sejrsgang beror paa det ene, at i det stumme
drama kan enhver tilskuer selv digte de replikker, der er
bedst egnede til at naa vedkommendes eget hjerte.
Til at tolke dette øjnenes fællessprog havde feltherren
i Valby først og fremmest Vald. Psilander og Olaf Fønss
paa sværdsiden — og Betty Nansen, Clara Pontoppidan
og Ebba Thomsen paa spindesiden — og de fremmede:




