696 / 795
684
A rn o ld H e n d in g
respektable farcer og gedigne storfilm om mennesker i
lyst og nød, og naar Lau Lauritzen gaar i kompagni med
Bodil Ipsen, fremstaar der værdifulde film som „Støt
staar den danske sømand“ og „Afsporet“.
Paa Saga sværger man til den folkelige kost. Det hæn
der, at John Olsen som producent og forfatter tager fejl
i sine manøvrer, men som regel kan han foruddiskon
tere fulde huse.
Det er herude, Charles Tharnæs laver den smukke
„Spurve under taget“ med kunstnerisk udfoldelse af
Karin Nellemose og Ebbe Rode. John Olsen styrer ikke
altid efter stjernernes kurs, men ihvad han end sætter
op, sørger han dog i reglen for at have vore bedste teater-
og filmnavne med. De sentimentale historier som den om
„Hjortholm“ efter Sophus Bauditz’ støvede roman og
„Jul i købmandsgaarden“ blev begge baaret frem af før
ste klasses kunstnere. Var Sigrid Neiiendam maaske ikke
vidunderlig i julealmanakfortæ llingen, og var Methling
ikke paa sin rette hylde i Bauditz-beretningen?
Og det er samme John Olsen, der lader det franske
lystsp il „Eventyret“ dreje og genopstaa som en hjerte
vindende film med Clara Pontoppidan som alle tiders
bedstemoder. Stor og stærkt virkende med anklagende
blikke og undergangsskønne ord stod samme kongelige
kunstnerinde for en kraftpræstation i den bitre „Mens
porten var lukket“.
I de seneste tider er det Dirch Passer, der med sin fon
tæne af tosserier, langstrakt og charmerende sammen
med Kjeld Petersen o. fl. haler de langtrækkende suk
cesser i land. Det er folkelig fest — men det er
fest.
Det vil aldrig opleves, at Saga inklinerer for Shake-
sp eare! Hvad man end vil sige
0111
dansk film — og der
er sagt meget om den, der ikke havde duft af violer —
saa maa det vistnok hestem t betones, at den i de sidste
10 aar har stræbt imod højere horisonter. Man maa søge