694 / 795
682
A rn o ld H ending'
smukke historie „Barken Margrethe af Danmark“ ) —
men Schønberg er det store lykkekast. Han kommer, in
den sin altfor tidlige død, til at medvirke i 111 film •—
og som den fødte film skuespiller han var, bærer han dem
næsten alle og vinder i lette og tunge opgaver den helt
enestaaende popularitet.
Sandberg laver „M illionærdrengen“, som Kjeld Abeil
har omredigeret, og den linde sukces „Fem raske piger“ .
De to storheder fra det sunkne verdensrige faar ikke
meget mere at sige, før døden sætter punktum . Emanuel
Gregers, der havde været charmør i gamle dage, følger
talefilmen i en række aar og skal huskes for det sm i
lende og kaade kassestykke „Mille, Marie og m ig“ med
Marguerite Viby som en allerkæreste dobbeltperson, for
Henning Kehlers velmodellerede „B iskoppen“ og for det
fra hørespil til film saa velskabte lystsp il om grevinde
Danner „Sørensen og Rasmussen“ med Bodil Ipsen i vir
tuost og meget menneskeligt spil.
Holger-Madsen kan ikke finde fodfæste. Hans ekstra
vagante dage herhjemme og i Berlin er
saga
— men han
faar nu og da vist sit maskeringstalent i sine gam le kol
legers arbejder. Benjam in Christensen, der ikke siden
den monumentale helteløse „Heksen“ fra 1921 har vist
sig paa arenaen i Danmark (han havde som bekendt haft
gyldenaar i H ollywood), dukker op og producerer under
pressens lydelige kaglen en net buket af sukcesser, alle
vidnende om hans egenartede talent og levende sans for
detaillen og replikken. „Sk ilsm issens børn“, „Barnet“ og
„Gaa med mig h jem “ er durable værker, og Carl Th.
Dreyer kommer med berømmelse bag sig og yder sit
sparsomme, men til gengæld vægtige bidrag, først med
„Vredens dag“ og senest med „Ordet“, hvorefter han
overrækkes al ønskelig og velfortjent hæder.
Ellers er instruktionen af vore film overgivet nye og
til dels unge kræfter.