689 / 795
D et k ø b e n h a v n s k e H o lly w o o d
677
kring, men alt dette havde egentlig kun haft kuriositetens
interesse.
Det er Petersen og Poulsen, der skal i lyset, naar talen
er om betydelig pionergerning.
I 1923 præsenterede de deres opfindelse i Palads-
teatret. Edisons vision var efter fem kampaar blevet vir
kelighed: filmen talte!
I 1927 lukkede de store studier i Valby Mose -— og maj
1931 er der premiere paa den første totimers pure danske
talefilm „Præsten i Vejlby“. Inden denne, kan man ikke
sige
epokegørende
begivenhed, havde vi herhjemme lavet
en suite sketches og lanceret nogle visenumre, der var
det første og i al beskedenhed anelsesfulde foraar.
Det er Musset, som siger, i et af sine berømte vers, at
det franske sprog er saa dejligt, at det efterlader et smil
paa den kvindes læber, der taler det. — Det samme
kunne desværre ikke siges om det danske sprog, saadan
som det lød fra de første talende meter.
Hvordan ville det være at gense og genhøre de h isto
riske sketches som „Rosen“ og „Hesten“ ?
Men saa har George Schneevoigt ledelsen. Han havde
været instruktør og fotograf paa mange pladser, ogsaa
i Valby, og havde netop fuldført den internationale ud
gave af „E skimo“, da han, via de smaa sketches, faar
opgaven at producere „Præsten i Vejlby“. Han gør det
med alle sit sinds ivrige propeller i drift paa rekordtid,
og den kostede kun et saa beskedent beløb som 50.000
kroner — men indspillede 350.000. Pressen var oversta
digt rosende. Der skete ydermere det, at baade den og
den lidt senere indspillede „Kirke og orgel“ blev anbe
falet fra kirkernes prædikestole. Det var ikke til at kom
me uden om, at dansk film havde sejret.
Debutfilmens lydelige smaaskavanker syntes efter an
meldelserne af „Kirke og orgel“ at være neddæmpet. Det
hed i en omtale: Det er den første danske talefilm af