686 / 795
674
A rn old H e n d in g
donna, der ved sin skønhed og indtagende naturlighed
har alle betingelser for at erobre verden paa det hvide
lærred. Et andet sted skrev man om „Vor fælles ven“,
at den var en mønsterfilm , et mesterværk i genren.
I 1921 optog Sandberg „Store forventninger“, aaret
efter den bedste af D ickens-filmene „David Copperfield“,
og i 1924 sluttede han af med „Lille Dorrit“.
Naturligvis hentede ikke alle fire D ickens-filmatise-
ringer sig ublandet hyldest hverken i pressen eller mel
lem publikum , men stort set var de
bedriften,
inden
stum film en med „K lovnen“ „sang med døden i brystet“ .
Det var i disse film , den blonde Karina Bell startede
sin lyse karriere, det var her, og navnlig i „David Cop
perfield“, man traf det lille hjertevindende mirakel, den
i Berlin fødte barnestjerne Martin Herzberg, og i samme
film , man mødte den saa gennemægte tyske film øse Mar
grethe Schlegel. Det var i de saa sorgløse tider, hvor
sproget ikke rullede jerntæpper ned under optagelserne
-— men ogsaa saa nær ved den tid, hvor de smaa landes
verdensherredømme maatte briste ved talefilm ens uøn
skede fremtrængen.
A. W. Sandberg, denne lykkens ynd ling med det smukt-
naivc sind, havde altsaa føringen i det københavnske
Hollywood indtil 1926. Han vogtede, som hans ven og
medarbejder Poul Knudsen har sagt det et sted, tempel
ilden fra Dagmarteatrets store tid — men var ikke den
dybt originale skaber. Selv sagde han i et interview , at
film først og fremmest er atmosfære, stemning og natur
— gennem disse tre hjæ lpekilder kan man udtrykke alt!
Nu er tallet paa filin, man producerer, i nedadgaaende
linje. 1920 byder paa 5 optagelser, hvoraf August Bioms
„Præsten i Vejlby“ er den lødigste, og Sandbergs sukker
film „Kan d isse øjne lyve“ den hastigt optagne og den,
der hverver de fleste fulde huse.