D et k ø b e n h a v n s k e H o lly w o o d
669
konstellation, forfatteren Aage Brodersen utvivlsomt har
æren af, idet han skrev den første story for Nordisk „De
keder sig paa landet“ — netop med tvende uensartede
aktører — dengang Carl Schenstrøm og Frederik Buch),
som trak det store læs herhjemme og i udlandet, men
det var Lau Lau ri tzen, der holdt deres egenart oppe med
sin opfindsomhed, ja, med rene Svengali-evner, og det
var ham, der forstod at krydre sine lystspil med de hed
ste af vore teatres lystspilkræfter, og som den Mack Sen-
nett han var paa dansk grund, vidste han ogsaa altid at
holde sine muntre historier fri for al lummerhed. Tillige
var hans film ofte rene billedhymner til dansk natur. —
Bedst var han dog, da han gav sig sin ærgerrigheds
offen siv i vold med „Don Quixote“ efter Cervantes’ ro
man. Netop i den klassiske roman laa der to opgaver for
Fy og Bi, der, om de lod sig løse med heldigste haand,
v ille give dem
ridderslaget.
Det vides maaske ikke helt bestemt,
0111
storfilmen gav
de forventede penge, men i hvert fald gav den Lau Lau-
ritzen og dernæst og ikke mindst Fyrtaarnet og Bivognen
deres livs store sukces.
Filmen lod sig naturligvis ikke optage hverken paa
hellerupske villaveje eller i Søndermarken — man
maatte til Spanien. En kostbar karavane sattes i gang, og
under besvær fødtes det værk, der i kunstnerisk hense
ende blev Palladium s triumf.
Nu og da ses andre end Lauritzen varme sig ved fil
mens ild — paa kortvarige gæstespil. Urban Gad er vendt
hjem fra stortid i Berlin og drejer lystsp illet „Lykkehju
let“, Carl Th. Dreyer indspiller Svend Rindoms smukke
„Du skal ære din hu stru“, og Skands sætter paa det
nærmeste fiasko-rekord med „Livets karneval“, endda
han har Frederik Jensen med og Liva Weel som debu
tant.
Paa et andet terræn i Hellerup er Olaf Fønss felther




