682 / 795
670
A rn o ld H e n d in g
ren, og det tør siges, at hans intentioner har flugt. I en
„programtale“ er hans ord saalydende: Det, som publi
kum ude i den store verden
nu
vil se, er film med stærk
handling. Det vil sige: ikke handling i den forstand, at
helten skal være udsat for togoverkørsler, automobilvæd
deløb, udspring fra kirketaarne osv., osv. Men
indre
handling! Stærke sjæ lsrørelser, voldsomme kampe og
karakterkonflikter, hvor det onde og det gode maaler
kræfter som jævnbyrdige eller dødelige fjender. — Han
tager med sig selv som eneste aktør og sig selv som
iscenesætter et drama „Samvittighedskvaler“ — den før
ste og eneste solofilm drejet i Europa. Han lader Mar-
tin ius N ielsen iscenesæ tte Harriet Bloohs „Republikane
ren“ — og med endnu en storfilm , Chr. W inthers „En
aftenscene“, er hans sæson i 1919 og stort set hans tid
i dansk film — løbet til ende. Tyskland kalder ham, og
kun een gang senere, hos Sandberg, er han som billed
hugger Malm beskæftiget ved dansk film , i „Fra Piazza
del Popolo“, der var en værdig afgang.
Schnedler-Sørensen sætter alle kræfter ind, da han for
egne penge lader optage film paa Grønland med en foto
grafisk sukces til H. F. Rimmen og præsterer et billed
epos med „Grænsefolket“, hvori gamle E lith Reumert og
Peter Malberg skuesp illermæssigt har føringen. Det var
i et forbigaaende lune, Stephan Vogelius lod Emanuel
Gregers lave ly stsp illet „Stamherren“, og Grevinde Musse
Scheel lod Blom dreje „Hendes naade dragonen“, og lige
saa meteoragtigt kort blev „Tum lingefilm “s herredømme.
Lavede man mere end een film , endda med Jobs. Meyer
som instruktør? Carl Alstrup startede en produktion, der
m islykkedes. Nej, det er kun Palladium og Nordisk F ilm ,
der holder vejret indtil talefilm ens komme.
I Valby, hvor man i sæsonen 1918 optog 44 film med
30 af Lau Lauritzens smaa farcer imellem , indspiller
man aaret derpaa 40 film, deriblandt 24 farcer. Bemær