684 / 795
672
A rn o ld H e n d in g
saarforbinding lange linnedstrim ler, som udmærket
kunne ligne de moderne gazebind. Andre sagde, at det
var forkert, naar man lod de optrædende spise
rugbrød!
Men Sandberg henviste til, at det ikke var rugbrød, men
hvedebrød,
som var lagt i firkantede forme. Man havde
gennem korrespondance med museerne i London faaet
opgivet de nøjagtige maal paa disse forme og havde ladet
dem frem stille i København. Man var paa den rigtige
side.
Ikke saa sært, at Frederik Jensen (den uforlignelige
Mr. Micawber i „David Copperfield“ ) i et interview , me
dens filmoptagelserne stod paa, kunde sige til journa
listen, som de nu spadserede i et England, frem stillet af
ferme teknikere: Her er man den, man skal være. Det
er jo aldeles fremragende, hvad Jacobsen og hans folk
har præsteret.
Men for at skabe en storfilm , i dette tilfæ lde en række
D ickens-film , hører der naturligvis foruden manuskrip
tet, dekorationskunstneren og en følelsesfu ld fotograf
den stab af skuespillere, som det er instruktørens sag at
finde frem.
Til at vælge sine skuespillere og til at finde typer til
komparseriet var Sandberg en mester.
I „København“ hed det bl. a .: Den engelske presse har
forlængst sagt god for filmens ægte kolorit og tillige
svunget sig op til begejstring over de medvirkende. For
os, der kender dem som eliten fra forskellige af hoved
stadens scener, er der ikke grund til mindre begejstring
-— men maaske nok til erkendelse af, at vi til tider ikke
værdsætter vore egne filmkunstnere efter fortjeneste.
Her præsterer de fuldgod kunst med afdøde Peter Fjel-
strup, fru Jonna Neiiendam, Bertel Krause, Alfred Møl
ler, Peter Mailberg, Peter Nielsen, Aage Fønss og fru
Karen Caspersen i spidsen. Og den unge frøken Kate
Riise, som her har sin debut, viser sig at være en prima-