Oktober 1710.
Trosners beretning om slaget i Kjøgebugt.
4.
ditto lørdagen. Vi blev liggende stil paa Kjøgebugt, og det kuled
hårdt av en s. o. vind. Samme dag kom da Svensken ansættendis forde
vind forbi Stevens ned til os med 23 orlogsskibe. Deriblandt var 5
tredækkere. Og han havde 7 flagskiber, som var 1 generalskib, 2 admi*
raler, 2 viceadmiraler og 2 schoutbynachter. Nok havde han med sig
8 skib, som var fregatter, bregantiner og brandere. Der vi det saa,
gjorde vi os klar alle sammen til at slaa og begjønte at lætte; mens
det blaaste saa hårdt, at vi konde ikke faa vore ankere hjem, hvorfor
vi maatte kappe vore ankertover alle sammen og kom onder seyl. Og
transportskibene gik til Kjøbenhavn. Og vor general kasted overbord
baade skaber og kommercer, senger og klæder og kofferter og svine®
stier med svin og faar, hønsehuser med høns, gjæs og ender og alle
folkenes koyer og kister og gjorde slet rødigt skib. Og mange andre
skiber kasted og over bord, saa der flød ganske tøgt med vrag og
chaluper og joller. Der Svensken saa, at vi loverte os op imod ham,
da stak han bidevind; thi alle hans skiber laa i linje de batalie. Og da
seylte en af hans viceadmiraler sin forsteng overbord med flag og alt.
Vi loverte os op imod hannem, og orlogsskibet Dannebrog var høgeste
til lovart. Og den nærmeste var Hvide Svanen og Beskjermeren. Siden
kom Dannebrog saa nær hannem, at hun konde lange hannem. Da be*