176 / 308
171
at see. Da han fortiden var bortreist, maatte
vi lade os nøie med de Fortællinger om den store
Digter, som vor Leietjener kunde opvarte med.
Over Nürnberg, hvor vi ankom gjennem-
blødte og i en Tilstand, som lod befrygte, at vi
neppe vilde blive modtagne i Hr. Auerheimers
pyntelige Hotel, naaede vi Augsburg, og da jeg
der, fra et Kirketaarn, havde faaet lidt at see
af Alperne, steg min Længsel efter at komme
didhen i den Grad, at jeg nu helst havde ladet
München ligge.
Men der bleve vi dog i sex Dage, da det
hverken manglede paa Nydelser eller Adspre
delser i Museer og Theatre.
Jeg havde her et Ærinde for Weyse at be
sørge hos Kapelmester Winther, til hvem Weyse
havde sendt et Par af sine Partiturer, i Haab
om at faae dem opførte; men det lod til at
have sine Vanskeligheder med at gjennembryde
de Hindringer, som i Tydskland opstilledes imod
ham, ligeoverfor Kuhlau.
I en Samtale, jeg havde med Winther, bad
han mig hilse Weyse, at han havde ærgret sig
ved at gjennemsee Partiturerne, som vare sendte
ham, fordi han i dem ikke havde kunnet op
dage en eneste Feil.