173 / 308
168
Nu begik jeg den Uforsigtighed engang imel
lem at fylde Munden med Sne, hvorved jeg paa-
drog mig et Anfald af den saakaldte «Heiszhun-
ger», der har det tilfælles med Søsygen, at man
henkaster sig selv, ligegyldig ved Livet eller
Døden, i et utaaleligt Ildebefindende, og der
laa jeg.
Men Henrik Stampe, som var kjæk og haard-
før og altid i Spidsen, for at være første Mand
deroppe, satte alle Kræfter til og sendte os et
Par Karle imøde, paa-hvis Ryg jeg naaede « B r o k
k e n s B o d « .
Da jeg var kommen tilsengs og
havde faaet lidt Mad, var jeg rask og munter
som før.
Alt, hvad vi vandt ved denne møisommelige
Fart, var, at vi dog nu havde været paa Bloks-
bjerget, thi Veiret var tykt, og vi mærkede neppe,
at Solen var gaaet ned, eller at den stod op
næste Morgen.
Nu begyndte egentlig først vor Fodreise, da
vi naaede Harzens idylliske Bjerglandskaber.
Fra Elbingerode besøgte vi Baumanns- og
Bielshohle, og igjennem Rubeland passerede vi
Teufelsmauer og standsede først i Gjestgiver-
stedet paa Stubenberg, hvor vi trakteredes med
Birkenwasser, et Surrogat for Yiin, der tappes af
Birketræerne.