169 / 308
164
havde lagt Mærke til vore Tilberedelser: «Aa,
lad mig være Neptunus!» Han modtog Offeret,
og vi fik godt Veir, idetmindste godt nok for at
døbe ind i Kielerbugten.
t Efter en Dags Oph.old i Kiel, hvor Skoven
stod Brud, lode vi os kjøre over Preetz til Piøen
og ankom til Hamburg, hvor vi traf Henrik Stampe,
der, ligesom vi, agtede sig paa en Fodréise, led
saget af en ung Gartner fra Nysø.
En Aften, da vi Alle havde forladt et Sel
skab i Altona, erindrede jeg, at der her var en
Urtekræmmerboutik, som jeg havde lovet at
ville besøge, den nemlig, hvor Weyse i sin Tid
havde staaet som Læredreng, og hvor han, da
det blev ham forbudt at spille paa Claveret i
Dagligstuen, aftegnede Tangenterne paa Disken,
for at øve sine Fingre — det havde han selv
fortalt mig. Den Boutik maatte jeg besøge, og
Adressen havde jeg i min Tegnebog.
Vi fandt Huset paa et Hjørne, og over Døren
stod Navnet Weber — det var rigtigt! Saadan
hed Weyses strænge Stedfader, der forlængst
var død, men hvis Arving, Halvbroderen, levede
endnu.
Tillykke var Boutiken endnu aaben. Igjen-
nem Olieflasker, Kridtpiber, Citroner og Confect-